Innovationsslangen

Innovationsslangen er en overordnet model til at strukturere sin innovationsproces. Den sikre at man ser på og får indsigt i hvad brugerne ønsker. Det er derfor vigtigt at man i ”Research” og ”Konceptudvikling og design ” faserne er åben, nysgerrig og glemme fysiske, økonomiske og rationelle begrænsninger, for at efterfølgende kunne indsnævre retningen efter hvad der passer bedst til brugerne.

Dette er innovationsslangens 5 faser:

Fase 1 – Forventningsafklaring

Fase 2 – Research

Fase 3 – Kategorisering og analyse

Fase 4 – Konceptudvikling og design

Fase 5 – Prototyping og test

(8, p. 7)

Innovationsprocessen:

Fase 1 – Forventningsafklaring

·      Innovationsslangen

Innovation handler om at forbedre forbrugerens liv. Og i fase 1 findes der ud af hvilke områder der skal arbejdes med i projektet og på hvilket niveau der skal sættes ind. Her defineres hvilket ambitionsniveau der arbejdes med og hvilke ressourcer der er, eks. tid og penge. Denne fase er innovationsslangens korteste fase og burde kun optage ca. 5 % af den samlede tid (8, p. 7-8).

Vores gruppe: Vi har gået tilbage til fase 1 i alt tre gange, idet vores problemstilling har ændret sig. Vores endelig problemstilling endte med at være: 

Hvordan kan pårørende/netværket hjælpe KOL patienter/borgere med at håndtere deres sygdom?

Vores forventede udbytte er at få et større indblik i hvad patienter med KOL forventer af deres pårørende/netværk. dette vil vi gerne formidle til de pårørende/netværket i form af en pjece, hjemmeside eller app.

Ialt har vi ca. 4 uger til at lave vores projekt og har to vejledere til rådighed.

i forhold til ambitionsniveauet vil vi hver især bidrage med vores individuelle viden og kunnen. 

Fase 2 – Research

·      Innovationsslangen

Denne fase står i undersøgelsens navn. Her undersøges der brugeres uudtalte behov og derved skabes fundamentet for at kunne innovere på baggrund af behovet. Der arbejdes for at skabe et unikt grundlag til innovere brugerens uudtalte behov. I denne fase bruges metoder som både; observationer, interviews, story boards, tegninger, video osv. for at indsamle materiale til videre analytisk brug i processen. Denne fase vurderes til at tage ca. 30 % af projektets samlede tid.(8, p. 8-9)

·  Vores gruppe: I vores Research fase har vi været i kontakt med sundheds-centret. Hvor vi interviewede sygeplejersken Nuka og borgerne med KOL Knud og Inge. Endvidere blev vi præsenteret for tovholderen for netværksgruppen.I netværksgruppen interviewede vi borgerne med KOL Ruth, Keld og Børge.

Fase 3 – Kategorisering og analyse

·   Innovationsslangen

I denne fase analyseres og kategoriseres alle de data der blev indsamlet i ”Research” fasen, for at få et billede af hvilke følelser og motivationer der ligge bag deres valg og præferencer. De mest fremtrædende mønstre, altså brugerens uudtalte behov, bliver navngivet og bruges som base for fase 4. Denne fase bør tage ca. 20 % af den samlede tid.(8, p. 9)

·  Vores gruppe: I innovationsslangens 3 fase, har vi gennem interviewene fundet frem til følgende hovedpunkter som vi vil arbejde videre med i fase 4.

• Motion
• Kost
• Information
• Praktisk hjælp
• Erkendelse/accept af sygdom
• Socialt samvær

Fase 4 – Konceptudvikling og design

·      Innovationsslangen

Dette er den kreative fase og er baseret på de navngivne mønstre som fundet i fase 3. I denne fase bruges metoder som; brainstorm, prototyping, scenarier og story boards. Arbejdet i denne fase munder ud i en række idéer og koncepter der modsvarer brugerens uudtalte behov og derudfra et idé-katalog. Her skal der bruges ca. 30 % af projektets tid(8, p. 10).

·      Vores gruppe: Ud fra hovedepunkterne i fase 3, har vi valgt at udarbejde en pjece, som skal informere pårørende/netværket til borgerer med KOL, om deres udtale og uudtale behov. Vi har brugt forskellige metoder til at udarbejde vores pjece, så som mindmap, prototyping og billeder.

Fase 5 – Prototyping og test

·      Innovationsslangen

Inden disse idéer, som blev udviklet i fase 4 virkeliggøres, bygges prototyper. Det sker for at opnå et højt kvalitetsniveau og sørger for at idéerne virkelig understøtter brugerens uudtalte behov. Ved at man tester idéerne før de virkeliggøres, forbedre man de der virker og kassere de idéer som ikke virker i praksis før det bliver for om kosteligt.  Denne slutfase bør tage ca. 15 % af tiden(8, p. 10).

·    Vores gruppe: Denne fase kan i vores tilfælde ikke lade sig gøre, da vi ikke har de fornødne ressourcer. 

Efterfølgende

·      Efter den sidste fase, står man med helt konkrete idéer eller prototyper. Nogle af resultaterne kan bruges som de er og andre har brug for videre arbejde med projektet.(8, p.11)

Præsentation af case ved John

I dag fik vi præsenteret vores case af John
Vores tanker omkring Johns formidling er følgende:

•      Stoppe/skam
•      Rygestop
•      Etik

Problemstilling: 

• Hvordan vi opfatter vores egne professions rolle.
• Måden man når kontakten til borgerne à kommunikation.
• Borger skal tage ansvar, for at motivationen skal lykkes.
• Ansvar vi skal påtage os i forhold til borgerne à de skal være motiveret.
• Hvordan kommunikerer man med mennesker der ønsker rygestop.
• Samfundslag i forhold til indgangsvinkel à hvem snakker vi med og hvordan gør vi det i forhold til deres samfundsmæssige baggrund.
• Social ulighed à vil vide hvad de skal gøre. Vær opmærksom på hvem vi sidder over for.

Produktionsskole i Hjørring- røgfri.

• Birthe-borgersundhed
• Hjørring sundhedscenter(psykologer, kost).
• Tager ud på folkeskoler
• Patientforeninger
• Ungdomsuddannelser
• Rådgiver i forhold til uddannelser.

Vi aftaler at vi på mandag d. 10 marts vil arbejde med følgende:

• Brainstorm
• Problemstillinger
• Metoder
• Samtykkeerklæring
• Blogskrivning

Om os

Vi er sygeplejerskestuderende på UCN på modul 5 som er i gang med et monofagligt projeket omhandlende netværketes betydning for KOL patienter/borgere.

Line Bøgh Krægpøth

Som udpræget teoretiker har min arbejdsmetode til denne opgave såvel som andre, været at forsøge at få struktureret opgaven gennem systemer og huskelister.

Mine læringskompetencer består i, at jeg ikke er bange for at spørge når der er noget jeg ikke forstår. Jeg deltager gerne i diskussioner og bidrager med saglige argumenter. Endvidere er jeg ikke kritisk over for at lære nye ting.

Roya Asl
Som teoretiker vil jeg sikre mig den rette forståelse på det hele, derfor vil jeg stille spørgsmål og have struktur på opgaven.
Men som min anden læringsstil er jeg også reflektoren, og vil gerne observere og tænke længe over for nye ting.

Malene Dissing

Min foretrukne læringsmetode er pragmatikeren, da jeg godt kan lide at få tingene til at fungere i praksis. Som en stor del af min arbejdsmetode, bruger jeg gerne tjeklister, for at styre min arbejdsproces og holde overblik. Jeg deltager gerne i åbne diskussioner, men ser gerne at vi/man i gruppen overholder dagsordenen. Det er vigtigt at jeg som pragmatiker også er åbne overfor andre læringsstile og træner min tålmodighed, fx hvis det ikke lige går efter dagsordenen(det kunne være at der kunne komme noget godt frem) og at jeg ikke kun sætter fokus på resultatet, men selve processen.

Elisa Donskov
Jeg er af læringsstil pragmatikeren, hvilket betyder at jeg kan lide de ting der fungere i praksis og er hurtig til at skrotte idéer der ikke gør. Jeg er god til at bruge tjeklister til at arbejde ud fra, og ser helst at dagsordenen holdes nogenlunde. Derudover deltager jeg gerne i diskussioner, hvilket nogle gange kan spænde ben for dagsordenen holdes.

Firouzeh Noorzai
Min læringsstil er teoretikeren. Jeg sætter mig altid grundigt ind i stoffet der bliver udleveret, samt laver jeg skemaer og struktur til at få detaljerne til at passe sammen. Jeg går ind for en god/åben diskussion og kommer gerne ind med egne argumenter.
Som teoretikere fortrækker jeg at arbejde alene, for så er jeg sikker på, at arbejdet bliver udført korrekt og ordentlig. Men til monofaglige projekt, vil jeg øve mig i at deltage aktiv i gruppearbejde og diskussioner og dermed tillad en vis fejlmargen i samarbejdet. 

Samarbejdsaftale

Spørgsmål vedrørende samarbejdsaftale

Gruppe 4

Line, Elisa, Malene, Roya og Firouzeh

Samarbejdsaftale med vejleder Merete Gert Nielsen
I samarbejde med Merete har vi aftalt at vi skal afleverer materiale i god tid inden vejledningssamtale.
Ved sygdom i forhold til vejledningstimer er det vigtigt at vi informerer hinanden.

Hvilke forventninger har du til dig selv og gruppen?

Meld ud hvis vi har en  dårlig dag

Møde op til gruppeaktivitet og til det aftalte tidspunkt

Overholde aftaler i forhold til læsning mm.

Realistiske deadline, og meld ud til gruppen hvis vi er presset.

Ved sygdom og forsinkelser skal der skrives i vores gruppe på Facebook.

Ved sygdom, fraværd mm. kan der blive uddelegeret opgaver til vedkommende

Vi skal være aktive og deltagende i projektarbejde.

Åbne og tolerante i forhold til andres arbejdsmetoder

Det er vigtigt at sige til og fra, hvis vi er utilfredse med gruppearbejde.

Respekt for hinanden i forhold til sprogbrug

Ambitionsniveau
Seriøse i vores arbejde
Indstillet på at arbejde igennem med vores opgave

Eksamen:

Ved samme karakter vil vi gerne ind samlet og høre karakteren

Konflikter

Hvordan kan du medvirke til at undgå at konflikter udløses i gruppen?

    o   Snakke os frem til en løsning- gennem augmentation

    o   Hvis vi ikke kan løse det på gruppen, snakker vi med vejlede    

         omkring uenigheder

    o   Flertallet bestemmer

    Hvordan kan du italesætte et problem fra gruppen eller noget der er svært i gruppen?

   o   Vurder siutationen  og reager ud fra dette.

   o   Neutral trejde person

   Rammer

   Hvor og hvornår mødes vi?

   o    Klasselokalet som udgangspunkt

         Andet?

   o    Følge skolens pauser