Mange af borgerne med KOL
oplever psykiske problemer. Og både sygdommes symptomer og de konsekvenser sygdommen har, kan være skyld i disse problemer. Derfor bliver borgerne med
KOL ved hver opfølgning, vurderet på deres psykisk reaktionsmønstre og sociale
situation, så der kan gives den relevante støtte til hver enkel.
Formålet med dette er at bryde KOL’s onde cirkel på det sociale isolation- og depressions plan og også medvirke til at sikre tilkobling til arbejdsmarkedet hvor dette er muligt. Det er vigtigt at familie og/eller tæt omgangskreds inkluderes så patienten ikke føler at han/hun står alene med problemet og derved forværre tilstanden(9, p. 120).
Formålet med dette er at bryde KOL’s onde cirkel på det sociale isolation- og depressions plan og også medvirke til at sikre tilkobling til arbejdsmarkedet hvor dette er muligt. Det er vigtigt at familie og/eller tæt omgangskreds inkluderes så patienten ikke føler at han/hun står alene med problemet og derved forværre tilstanden(9, p. 120).
Billedet(5, p. 134).
KOL’s onde cirkel
Når KOL patienter er social
isoleret medvirker det til udviklingen af angst og/eller depression og derved
forværres sygdomsudviklingen og derved lungefunktionen, fordi angst fører til
immobilisering som derefter føre til dekonditionering og derefter åndenød.
Derfor er det vigtigt at
patienterne får den nødvendige psykiske og sociale støtte, ved opfølgning og
kontrol på deres psykosociale situation, så en evt. forværring undgås. Ved
disse kontroller vurderes sværhedsgraden af deres psykiske symptomer og
derudfra vurderes hvorvidt der er behov for henvisning til psykolog, hvor
psykofarmaka kan være påkrævet i behandlingen.
Ved at hjælpe KOL
patienterne på det psykiske plan kan behandlingen af denne indirekte medvirke
til forbedring af patienternes lungekapacitet.
Der mangler ifølge sundhedsstyrelsen
stadig viden om sammenhængen mellem psykosociale forhold og evnen til at
gennemføre et rygestop for KOL patienter (9, p. 121-122).
