onsdag den 19. marts 2014

De konduktive luftveje


Idet årsagen til KOL i langt de fleste tilfælde er tobaksrygning ca. 85-90%(9, p. 9), har dette medført en nedsat ciliefunktion.

Cilierne er meget tynde, lange og bevægelige udløbere fra cellemembranen. Oven på cilierne ligger et lag af slim fra bægercellerne. Slimet bevæger sig ved at cilierne bevæger sig, og derved bliver det langsomt skubbet hen over overfladen af luftvejen. Fra lungerne vil ciliebevægelserne føre slimlaget op, og fra næsehulen bagud, mod svælget, hvor slimen med de opfangede partikler synkes. I mavesækken bliver mikroorganismerne dræbt (2, p. 137).

KOL

Hvad er KOL
Kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet KOL, er en betegnelse for lungesygdomme med luftvejsobstruktion som er irreversibel. Det betegnes i dag som en folkesygdom idet ca. 430.000 danskere lever med KOL og ca. 5.000 dør årligt af det. Derudover indlægges der op til 23.000 på de danske hospitaler årligt på grund af KOL. (6, p. 5)
Definitionen af KOL er en vedvarende øget modstand ved både inspiration og eksspiration. Det er dog værst ved eksspiration og det skyldes en forsnævring i bronkierne. Forsnævringen grunder i en kronisk inflammation som nedbryder det ciliebærende epitel og som derudover øger sekretionsdannelsen i luftvejene. Ydermere nedbrydes skillevæggene i alveolerne og derfor nedsættes diffusionsarealet. (5, p. 130)


Lungefunktion
Som nævnt er det primære behandlingsmål at forebygge sygdommens nedadgående kurve i forhold til lungefunktionen. Derfor skal følgende mål tilstræbes for behandling, opfølgning og rehabilitering:

  • Fastholde og understøtte adfærdsændringer og behandling
  • Forebygge sygdoms udvikling
  • Forebygge og behandle komplikationer samt forhindre akut forværrelse af sygdom.
  • Lindre symptomer
  • Forbedre/vedligeholde patientens helbredstilstand
  • Forbedre patientens muligheder for opretholdelse af sociale relationer
  • Reducere dødelighed
  • På diagnosetidspunktet
  • Ved opfølgning(9, p. 65)
Lunge funktionen falder langsomt og skal falde betydeligt, før man begynder at føle sig syg. Desværre har det den konsekvens at folk først søger læge, når lungefunktionen er faldet med ca. 50 %. Og da lungerfunktionen ikke kan forbedres ved behandlingen af KOL, er det vigtigt at diagnosticere sygdommen tidligt, så et rygestop kan stoppe den accelererede nedbrydning af lungevævet. (9, p. 53).

Spirometri
Spirometri er en lungefunktionsundersøgelse, det er den eneste metode, der 

med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktion hos patienter med KOL.

Spirometri kan ikke erstattes af peakflowmåling eller af røntgenbilleder. Spirometri er den eneste metode til tidlig diagostik af KOL(9, p. 55).

Sværhedsgrad
KOL bliver delt op i 4 forskellige sværhedsgrader.
   
Mild KOL
FEV1 > 80 % af forventet værdi
Moderat KOL
50 % < FEV1 < 80 % af forventet værdi
Svær KOL
30 % < FEV1 < 50 % af forventet værdi
Meget svær KOL
FEV1 < 30 % af forventet værdi



FEV1 = Forceret Ekspiratorisk Volumen i 1 sek: hvor god man er, til at komme af med luften.(10, p.53)

Ætiologi
I Danmark er hovedårsagen til KOL med ca. 90 %, rygning. Det er ikke alle rygere der udvikler KOL, men  op til 40 % af vedvarende rygere vil  med tiden udvikle KOL. Derudover kan erhverv og luftforurening spille en mindre rolle. Og sjældent er det genetiske årsager til udviklingen af KOL, ved en mangel på proteasehæmmeren alfa1-antitrypsin. Protease er et proteinspaltende enzym, som findes i tobaksrøg, og da lungevævet består af protein og disse personer har mangel på alfa1-antitrypsin, vil lungevævet blive nedbrudt. Derved har disse personer et stærkt forøget tab af lungefunktion. (5, p. 130)

Symptomer
  • Hoste og ekspektoration
  • Dyspnø
  • Funktionsdyspnø som forværres og ender med à hviledyspnø
  • Forværres ved luftvejsinfektioner
  • Cyanose
  • Vægttab
  • Symptomer på højresidig hjerteinsufficiens(eks. Ødemer i under ekstremiteterne, Halsvenestase, leversvulst)
  • Terminalt: respirations- og/eller hjerteinsufficiens
(5, p. 133) (6, p. 17)


De respiratoriske luftveje


Ved KOL, sker der især en nedbrydning af alveolesækkene. Dette vil sige, at alle de små alveolevægge bliver nedbrudt, og alveolesækken nu er et stort uelastisk hulrum. Dermed bliver diffusionsarealet mindre, og gasudvekslingen har svært ved at finde sted. Dette betyder at lungefunktion gradvidst vil blive mindre.
Ved nedsat lungefunktion grundet KOL, er det vigtigt at måle respirationsfrekvens samt saturation.
Respirationsfrekvensen angiver hvor ofte man trækker vejret og angives som antal pr. minut. Respirationsfrekvensen stiger i takt med fysisk aktivitet. Dette sikrer en hyppig udskiftning af luften i luftvejene, og vil øge den alveolære ventilation. O2 i alveolerne vil derved blive højere, hvorimod koncentrationen af CO2 bliver lavere, idet alveoleluften hyppigere blandes med atmosfærisk luft (2, p. 131).

Respirationsfrekvensen for KOL patienter vil typisk ligge højt eks. på 23, fordi respirationscentret forsøger at sikre, at kroppen får den ilt den har brug for. At respirationsfrekvensen er høj betyder samtidigt, at kroppen forsøger at kompensere for den manglende ilt, idet kroppen kun får nok ilt til cellerne, ved at trække vejret hurtigere end den normale respirationsfrekvens, der ligger på 12-16 vejrtrækning i minuttet.

Respirationsfrekvens og saturation er stærkt forbundet, idet saturationen viser, hvor stor en procentdel af hæmoglobinet der transporterer ilt med fra lungerne.

Hæmoglobin er en del af erytrocytterne og giver den røde farve. Hvert hæmoglobinmolekyle består af 4 proteiner og 4 hæmgrupper, og det er til selve hæmgruppen at der kan bindes 4 ilt molekyler (2, p. 104).

Den optimale saturation er mellem 95% og 99% (2, p. 149). I det følgende vil vi give et eksempel på en KOL patients saturation. Eksempel: KOL patientens saturation er 85% uden ilt, og derved optager KOL patienten ikke den mængde ilt han/hun kunne binde i blodet. Derfor får KOL patienten tilført ilt via et kateter gennem iltbrille.

Spørgsmål til netværks-gruppen.

Spørgsmål til netværks-tovholder:

  • Har du ideer til nye tiltag i netværksgruppen? / Hvad kan forbedres i netværksgruppen?  
  • Hvad ser du af fælles træk som KOL patienter har brug for af deres pårørende?
  • Hvordan har netværksgruppen betydning for KOL patienter?
    Kan man se forandringer?
  • Oplever du at pårørende acceptere/ ikke acceptere KOL som sygdom (irritation)?
  • Har økonomien en forskel på kendskab til gruppen og udbydelsen af aktiviteter samt deltagelsen?
  • Hvordan har KOL patienterne fået kendskab til netværksgruppen? (har det været igennem sundhedscenter?) 

    Spørgsmål til netværks-gruppen:

  • Hvordan mærker du sygdommen KOL/ Er du påvirket af KOL?
  • Havde jeres pårørende lagt mærke til forværring i jeres vejrtrækning
  • Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom
    - Til NEJ svar: hvordan påvirker det dig?
  • Har det nogen betydning for jer/gør det en forskel?
  • Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen?
  • Hvad tænker du om din sygdom i forhold til din ægtefælle?
  • Hvordan har sygdommen påvirket dit sociale liv? / Giver sygdommen nogen form for begrænsninger i forhold til det liv du ønsker at leve
  • Oplever du forbedringer i forhold til din livskvalitet. (Eks. sundhedscenter, handle, trapper)?
  • Hvad motiverer dig til at fortsætte med at komme i netværksgruppen?
  • Er dit liv røgfri? Hvis ja, hvad var det der fik dig til at tage beslutningen om et røgfrit liv?
  • Når du har åndenød, hvad gør dig mest bekymret/ked af det i din dagligdag i forhold til det?
  • Hvilken form for vejledning har du modtaget?(håndtering)
  • Har din appetit ændret sig?(tabt dig/taget på)

Onsdag d. 19 marts

Idag onsdag har vi siddet i biblioteket og forberedt os på mødet med netværks-gruppen samt vejledningstime med Merete i morgen.

Vi har finjusteret vores spørgsmål til borgerne i netværks-gruppen samt udarbejdet spørgsmål til torvholderen.

Endvidere har vi udarbejdet teorien: de konduktive luftveje, de respiratoriske luftveje og KOL

Imorgen har vi som nævnt en vejledningstime med Merete. Vi har lidt spørgsmål ang. vores oplæg til eksamen- hvad skal det indeholde, spørgsmål til kildehenvisning, samt brug for lidt hjælp til finjustering af vores samtykkeerklæring.

Endvidere har vi i dag påbegyndt litteratursøgning ang. netværksfokuseret sygepleje samt gjort vores mindmap fra i tirsdags visuelt.