mandag den 17. marts 2014

Træning i sundhedscenteret

Her er en lille video, hvor vi er nede i sundhedscenteret og træne sammen med borgerne med KOL



Interview med Inge fra sundhedscenteret

Hvordan mærker du sygdommen KOL/ Er du påvirket af KOL?
  • Inge fortæller at hun først og fremmest mærker sygdommen ved at hun ikke trækker vejret så godt. Mærker det mest således.
  • Inges lungekapicitet er på nuværende tidspunkt 51%
Mest påvirket i forhold til KOL?
  • Hun mærker det når hun skal til købmanden og købe varer og skal slæbe varerne hjem. Inge har svært ved at få pusten når hun kommer hjem.
Oplever du forbedringer i forhold til din livskvalitet. (Eks. sundheds-center,   handle, trapper)?
  • Ja, det synes hun helt klart, hun er blevet fysisk stærkere i kraft af motion og mad-proteiner.
  • Har lært meget
  • Blevet mere aktiv, dyrkede ikke motion i forvejen. Har overskud til at komme i haven- har stor passion og glæde ved dette.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
  • Kan mærke en forskel, og indstillingen om at det er kun hende selv der kan gøre noget ved det.
  • Mål for de 14 uger. Det var at kunne gå til stranden og tilbage igen uden stor besvær. Kunne ikke gøre det før, uden at pine sig selv. Inge vil afprøve det snart og tror på at hun kan.
Giver sygdommen nogen form for begrænsninger i forhold til det liv du ønsker at leve?
  • Inger fortæller at hun synes man skal indrette sig efter sygdommen, og ikke se på hvad man ikke længere kan gøre.
  • Inge fortæller at hun ikke stiller større krav til sig selv, end hun kan overskue.
Har din appetit ændret sig?(tabt dig/taget på)
  • Ja, tabt 8 kilo på 10 år, pga. appetit havde ændret sig samt hun gemte at spise og indtog i stedet for kaffe og cigaretter
  • Men dette har ændret sig nu, er begyndt at spise rigtigt. Får morgenmad samt proteiner i løbet af dagen samt har fået forståelse for hvad proteiner betyder for kroppen.
Havde jeres pårørende lagt mærke til forværring i jeres vejrtrækning?
  • Bor alene, søn er på efterskole.
  • Inges omgangskreds havde nok lagt mærke til det, men ingen har sagt noget. Det lå lidt i luften- "hun ryger for meget".
  • De pårørende kunne ikke få sig til at sige noget. Tænkte at det må hun selv om.
Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom?
  • Ikke specielt.
  • Snakker kun lidt om sygdommen med sine venner. Fortæller mest om de positive fremskidt på sundhedscenteret.
  • Ikke inddragt i forhold til fustration omkring åndenød, holder det for sig selv
Til NEJ svar: hvordan påvirker det dig?/Har det nogen betydning for jer/gør det en forskel?
  • Har en god ven, og hun bruger meget tid på at sige til ham at det faktisk er en sygdom
  • Svært når det ikke er en sygdom man direkte kan se à Ser ikke syg ud Eksempel på hvad Inges ven siger til hedde:
  • når hun kommer hjem fra købmanden og er forpustet. "Du kunne jo bare købe lidt mindre og tage det lidt med ro". "lad være med at tage så meget tøj på".
  • Søn- tager det meget fin, god forståelse. Han synes det er godt hun går til fitness, og dette motiverer hende til at fortsætte.
  • Sønnen spørger tit når de er ude, om hun  kan klarer det.
 Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen? 
  • Det ville være at få hjælp til at få varerne hjem fra købmanden, det er ikke selve strækningen men de tunge varer. Det praktiske i det.
 Sociale arrangementer
  • Er ikke social, går ikke så meget ud, er meget sig selv.
  • Får klaustrofobi og åndenød, hvis hun er i en tæt forsamling af mennesker. 
  • Vil gerne sidde tættest ved døren, idet kun hurtigt skal kunne komme ud à ellers føler hun at hun ikke kan få vejret.
  • begynder at svede, kan ikke holde ud at have tørklæde, halskæde på.=åndenød.
Angst og depression    
  • Påvirkede hende psykisk. Blev først positivt da hun kom i kontakt med sundhedscenteret- lærte om sygdommen
Opsummering
Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Erkendelse/accept af sygdom:
- "Har en god ven, og hun bruger meget tid på at sige til ham at det faktisk er en sygdom"
- "Svært når det ikke er en sygdom man direkte kan se à Ser ikke syg ud"

Praktisk hjælp:
- "Det ville være at få hjælp til at få varerne hjem fra købmanden, det er ikke selve strækningen men de tunge varer"

Motion:
- "Søn- tager det meget fin, god forståelse. Han synes det er godt hun går til fitness, og dette motiverer hende til at fortsætte"

Interview med Knud fra sundhedscenteret

Hvor lang tid har du haft KOL?
  • Jeg har haft KOL i 3 år og jeg er 70 år, jeg har ca. 75% lungefunktion tilbage, jeg startede på dette kursus som kommunen holder, for 12 uger siden, og på torsdag er min sidste dag på dette kursus i sundhedscentret.
Oplever du forbedringer i forhold til din livskvalitet. (Eks. sundhedscenter, handle, trapper)?
  • Jeg kan mærke at jeg har fået meget mere energi, jeg har letter ved at trække vejret og jeg er mere glad, har mere livskvalitet, bliver ikke mere så hurtig træt.
Hvad motiverer dig til at starte/fortsætte?
  • Mit formål med at starte med det her KOL-kursus, det var at jeg ville have lov til, at jeg helst skulle bliver så udholdenhed at jeg kan passe min lille have, sådan jeg ikke bliver tvungen fra det. Jeg er spændt på når den nye have sæson kommer om jeg så har det bedre med det. Meget have arbejde er jo kavt. Jeg ville jo ikke bryde mig om hvis jeg skulle javes fra hus og hjem. 
Hvad gør dig mest bekymret i din dagligdag i forhold til din åndenød?
  • Når jeg hører om nogen af de andre fra kursusset som har fået lunge betændelse og indlæggelse, og har meget mindre lungekapasitet end jeg har, så skulle man helst undgå det. Så derfor vil jeg forsæt med det her, på en eller anden måde. 
Hvorledes er jeres ægtefælle/familie medinddraget i jeres KOL/støttede op omkring  sygdommen?
  • Der har ikke været nogle problemer. Fordi jeg syns jo at jeg fungere udemærket i min hverdag. Jamen der er selvfølgelig nogle ting, hvor jeg bliver meget letter forpustet, op af trappe og hvis jeg skal arbejde lidt hårdt. Det er det jeg har mærket det ved, eller syns jeg ikke at jeg er generet ved det i hverdagen. 
Har KOL nogen betydning for jer/gør det en forskel?
  • Her den anden dag, fulgtes jeg med min søn og han er rimelig høj, og han går altså til, men det er. Men uden problemer, kunne den gamle her sku følge med, det er jeg vældig stolt over. Ellers kunne det godt komme til at knibe, hvis han går får stærkt, men det er blevet bedre. 
Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen? 
  • Det er dejligt at gå en tur, men jeg gider det sku ikke rigtig, jeg syns det gir' mig for lidt. Fordi det er jo ikke noget med at man får pulsen op. 
  • Kommunen har også noget seniortræning her nede og nu er det sådan at min hustru gerne vil med, og det er sku dejligt. Så kan jeg også komme ud af døren, derfor vil jeg se om vi kan komme på sådan et hold sammen.
Opsummering
Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Motion:
- Han er rigtig glad for at konen vil træne sammen med ham.

Interview med Nuka Mortensen


Din baggrund for at arbejde med patienterne:
  • Nuka er uddannet sygeplejerske, og været på lungemedicinsk afd. samt lunge ambulatoreiet i sammenlagt 15 år
  • Nuka har arbejdet i sundhedscenteret siden 2008
  • Der begynder 4 KOL rehabiliteringskursus om året. Dette foregår i samarbejde med fysioterapeuter, diætist, samt en psykolog. Der er i alt 16 mødegange fordelt på 8 uger
  • Men hun er uddannenet røgkoordinator
      Er alle borgerne røgfrie når de kommer videre til dig?
  • Borgerne skal ikke nødvendigvis være røgfri når Nuka møder dem i sundheds-centeret, nogle borger er henvist fra Birthe og andre ringer direkte
  • Nuka fortæller at de borger der stadig ryger, ikke bliver ekskluderet af det grund, men hun tager snakken med dem, men det er folks egen valg. Nuka kan "kun" bidrage med viden omkring hvad der sker med lungerne og forsøge at motiverer dem
  • Borgerne møder nok fordømmelse fra omgivelserne
  • Nuka forsøger i stedet for, at finde ud af hvad der er livskvalitet for den enkelte, eks.
    • Leg med børnebørn - forsøger at vende situationen 180 grader
    • Vigtigt at de kan se målet med kurset og et evt. rygestop
Forløbsplan
Efter forløbet 
  • Når de 8 uger er gået, får de en afsluttende samtale, hvor de snakker om hvordan det har været undervejs og hvilken træningsplan de kunne tænke sig
  • Nuka ringer 3 mdr. efter og hører hvordan det går, og om de følger planen eller om den skal rettes til. Nuka fortæller at det her er vigtigt at være motiveren, hvis det ikke er gået planmæssigt
  • Efter 6 og 12 mdr. er der opfølgning igen, dette kan både være personligt og i gruppen, men foregår mest individuelt. Her kan ligeledes snakkes om de ting der kan være svære i forbindelse med de ændringer de har været igennem, da der ved ændringer, skal tid til
  • Efter 1 år bliver de sluppet helt, men de har Nuka tlf. nr, hvor de altid kan ringe
  • Efter KOL kursus, er der mulighed for selvtræning 1 gang om ugen, samt deltagelse i netværksgruppen i forsamlingshuset og KOL kor
Optimal kost for borgere med KOL:

  • Vigtigt at de får den næring de har brug for, idet de bruger ekstra meget på vejrtrækning og muskelarbejde
  • Vigtigt med proteiner, hvis BMI er mellem 25 og 30, har de brug for dobbelt så meget protein, i forhold til dem der ikke har KOL. 1 gram pr. kilo legmesvægt normalt, 2 gram ved KOL
  • Laver madskema til alle, hvad har de spist i løbet af en hel dag, og hvad af det er proteiner og får de nok i forhold til deres BMI --> De fleste for får lidt
  • Anbefaler de får D-vitaminpiller på grund af risiko for knogleskørhed, idet rygning afkalker kroppen
  • Hvis man ikke får proteiner nok, kan man træne nok så meget, men man får ikke bygget muskler op
  • Meget af det kan man drikke sig til --> Nemmere for de fleste
  • Hvis de får proteiner til alle hovedmåltider samt mellemmåltider får de nok.--> lære at spise, ikke at ryge i stedet for mellemmåltider
  • Vi opfordrer alle til til at tage en individuel samtale med diætisten, men de fleste fravælger det. --> et tilbud som de altid får 
Er der opstillet kort og lang sigtet mål for hver enkelt borger?
  • Personlige mål: 
    • Hvad er det de gerne vil opnå når de 8 uger er gået?
    • Hvad er det i deres hverdag der er svært?
    • Hvad kunne de godt tænke sig?"
  • Eks. på langsigtet mål:
    • Passe sine børnebørn og ikke blive træt
  • Eks. Delmål:
    • Blive fysisk stærkere
  • Fysioterapeut hjælper med specifik træning, så der bliver strikket en plan sammen for de borger som har specielle behov --> deres individuelle plan
  • Opfordrer til individuelt samtale med diætist

Motion:
  • Det er utrolig vigtigt at træningen bliver tilpasse til hver enkel person, hvis en fx ikke kan lave armstrækker, fordi personen har en dårlig skulder -->personen får nogle andre øvelser
  • Men vi har et program som er rimlig fast for alle deltager
  • Til træningen er jeg altid til stede sammen med to fysioterapeuter. Som ugerne går frem af, træder vi lige så stille mere og mere i baggrunden
  • Muskeltræning og konditions træning - vi kan ikke gøre deres lungefunktion bedre, men vi kan lære dem hvordan de udnytter deres luft, så de kan få meget mere ud af den. Så det kommer mere ilt ud til musklerne
  • Vi øver også vejrtrækningen og træner bækkenbunden, så den ikke bliver slap

      Kor- Effekten af dette?
    • Koret - samles ikke kun pga. musikken men også selve samværet
    • Det er for alle, ligemeget om de kan synge eller ej
    • Det eneste kriterier er: at man skal have KOL
    • Formålet med koret er det sociale, men også at hjælpe og støtte deres vejrtrækning
    Ser du forbedringer i forhold til patientens livskvalitet?
    • Ja, fordi de bliver stærkere og tør at være mere sociale, på den måde fortæller de at deres livskvalitet stiger
    • De kan få tilbud om at komme til en psykolog, idet de nemt kan få et tilbagefald eller har brug for en ekstra støtte, også hvis de mangler pårørende
    • Netværket - social træning hvor de venter på hinanden
    • Ja, fordi vi hjælper dem til at håndtere denne her sygdom
    Opsummering
    Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

    Social samvær:
    -Koret, "samles ikke kun pga. musikken men også selve samværet"
    - Netværket i Sundhedscentret, "social træning hvor de venter på hinanden"

    Motion:
    - "De bliver stærkere og tør at være mere sociale, på den måde fortæller de at deres livskvalitet stiger"

    Kost:
    - "Vigtigt at de får den næring de har brug for, idet de bruger ekstra meget på vejrtrækning og muskelarbejde"

    Mandag d. 17 marts

    Vi har i dag mandag talt om at det ville være interessant at besøge lungemedicinsk afdeling på sygehus vendsyssel, for at tale med de indlagte KOL patienter, med udgangspunkt i vores problemstilling.
    Vi har haft snakket med den kliniske vejleder for lungeambulatoriet samt lungemedicinsk afdeling. Hun fortæller at de patienter der er indlagte på lungemedicinsk afdeling i øjeblikket er så dårlige, og vi derfor ikke har mulighed for at tale med dem. Hun vil i stedet undersøge muligheden for at vi i stedet for kunne tale med de ambulante KOL patienter, der kommer ind til kontrol. Dette vender hun tilbage med i løbet af i dag/ i morgen.
    I den overstående SMS fik vi den videre henvendelse fra den kliniske vejleder hvor vi fik at vide at der desværre ikke er mulighed for at have en samtale med nogle af de ambulante patienter med KOL. Derfor bliver vi nød til at slippe den tanke her.

    Endvidere har vi haft skrevet med vores vejleder Merete ang. vejledningstime tirsdag.
    I gruppen har vi igen i dag mandefald, som påvirker vores gruppearbejde idet vi kun er halvdelen til stede.


    Om en time skal vi ned i sundhedscenteret og mødes med Nuka, hvor det ville have været givende for alle at være til stede. Efter vores samtale med Nuka, skal vi dyrke motion med borgerne. Nuka har arrangeret at vi i pausen skal snakke med Inge og Knud. Efterfølgende er der oplæg fra netværksgruppen, som vi ligeledes har fået lov til at være en del af.