Interview med Børge fra netværksgruppen

Hvor hårdt ramt af er du af KOL ?

• Det er lidt forskelligt, når jeg bliver målt til den test hvert halve år, ude på sygehuset. Men jeg har ca. omkring 45-50 % lungekapasitet tilbage. Jeg har haft KOL i 7 år. Jeg er 63 år. Jeg har gået nede i sundhedscentret i snart 3 år nu, efter KOL-kurset forsatte jeg nede i sundhedscentret.  

Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom?

• Ja, vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, men vi dyrker ikke motion sammen. Jeg har jo også en dårlig ryg.

Har det nogen betydning/gør det en forskel for dig?

• Ja, hun er rigtig god til at hjælpe mig. Fordi det er ikke altid at jeg lige kan følge helt med. Men mit KOL er værst efter jeg har spist og hvis jeg bukker mig for meget ned. Så klemmer jeg for meget på lungerne.  

Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen?

• Ja, vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, hun er rigtig god til at hjælpe mig.

Hvad tænker du om din sygdom i forhold til din ægtefælle?

• Det ved jeg sådan ikke rigtig helt. Jeg ved at hun acceptere det, hun har også været med oppe i sundhedscenteret hvor vores pårørende måtte komme med, der fik de pårørende et sugerør i munden, også skulle de lave motion sammen med os. Så hun ved altså nok hvordan det er.

Hvad motiverer dig til at fortsætte med at komme i netværksgruppen?

• Det er fordi jeg synes det er skægt at være sammen med andre og snakke om andet end bare sygdom. Man ved lige nøjagtigt hvordan de andre har det, og man har forståelse for hinanden hvis man har brug for at side ned eller hoster. 

Når du har åndenød, hvad gør dig mest bekymret/ked af det i din dagligdag i forhold til det?

• Jamen, jeg syns ikke rigtig at der er noget som gør mig bekymret, fordi jeg ligesom ved hvad det er når jeg får åndenød, så jeg stopper bare med at lave noget, indtil jeg får pusten igen. Men det er stadig vigtigt at jeg presser mig selv lidt, uden det bliver for meget. Det er lige med at finde balancen. Nogen gange kan man godt blive lidt bekymret når man ser nogle af de andre KOL patienter heroppe, og derved komme til at tænke over, hvornår det måske er min tur, til at blive så dårlig som nogen af dem er. (Men det kan også godt være med til at motivere mig)Fx hvis der er fugtigt/klamt vejr så har mit KOL det værst, også kan man godt komme til at tænke over det. Men jeg cykler jo hver dag og er nede i sundhedscentret en gang hver uge. 

Hvilken form for vejledning har du modtaget i forhold til netværks-gruppen?

• Det var nede på sundhedscentret, da tovholderen kom ned og fortale om netværksgruppen. Jeg har være her i ca. 2-3 år

Opsummering

Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Erkendelse/accept af sygdom:

-"Jeg ved at hun acceptere det, hun har også været med oppe i sundhedscenteret"

Praktisk hjælp:
-"vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, hun er rigtig god til at hjælpe mig"