Netværk og sundhed

Netværket har ikke kun betydning for ens sociale liv, identitet, og udvikling. Flere undersøgelser bekræfter at der er en statistisk sammenhæng mellem netværket og sundhed.

Der er specifikt undersøgt sammenhængen mellem netværket og dødelighed, hvori der er påvist at dødeligheden er markant større blandt personer med et svagt netværk kontra personer der har fået opbygget et stærkt netværk. Det samme gør sig gældende, når der tages højre for ryge- og alkoholvaner samt alder.

Det undersøgelsen overordnet konkluderer er, at dårligt socialt netværk disponerer til en risiko for ringere sundhed. Udover at denne befolkningsgruppe generelt set har en forhøjet dødelighed, så bliver de ligeledes lettere syge, idet de yderligere har en højere forekomst af somatiske såvel som psykiske sygdomme.

Men undersøgelsen beskriver samtidigt at man ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem mange sociale relationer og fraværd af sygdom, idet ikke alle netværksrelationer er positive.

Dette betyder dermed at nogle relationer kan være sygdomsfremmende, idet de indeholder så store belastninger for den enkelte at dette kan påvirke psykisk såvel som fysisk. Et klassisk eksempel på dette er vold i parforhold, venner eller families forventning til det enkelte menneske er større end han/hun kan opfylde. Et sidste eksempel kan være at ens familie ikke kan accepterer en livsstil der er markant afvigende fra deres egen. 

Men samtidigt er en belastning i relationen ikke altid negativ. Dette skal især ses i forhold til et sygt familiemedlem, idet der samtidigt kan være kærlige følelser imellem parterne, og forholdet kan derved være givende, selv for den ikke syge(3, p. 270-271).

Sygdoms betydning for netværket

Den enkelte persons helbred kan have stor påvirkning på ens netværk, specielt på størrelse og indhold. 
Sygdom kan både give en styrkelse af relationer, når netværket træder til med støtte og omsorg. Men især ved kronisk sygdom opstår der hurtigt en ubalance, idet den kronisk syge ofte har større behov for hjælp end vedkommende kan være i stand til at give igen. Dette vil derfor medfører en ubalance i forholdet, netop fordi interaktion og gensidigheden parterne imellem påvirkes. Dette kan få den betydning at den kronisk syges netværk bruges op, og jo mindre ens netværk er, desto hurtigere opbruges det. Typisk vil man se at det er familie og de nærmeste venner der trækker sig til sidst. I denne sammenhæng vil det især være kvinderne til den syge der er i risikogruppe for selv at blive udbrændte og syge, idet de som oftest har ansvaret for familiens omsorgsopgaver(3, p. 270).

Teorier om netværk og sundhed

Forfatteren til "levevilkår, livsformer og livsstil", Tove Rasmussen giver i litteraturen "Samfund og kultur" en række forklaringer på hvordan de sociale relationer påvirker helbredet og kroppens biologiske system gennem teorien om den direkte effekt og bufferteorien.
   Den direkte effekt

Ifølge teorien om den direkte effekt bliver sundheden fremmet gennem det sociale netværk, idet selve netværket fremmer den sociale integration.  Først og fremmest påvirker samværet med andre mennesker vores vaner, idet et bredt netværk giver adgang til viden om fx sund levevis, yderligere tilfredsstilles det basale menneskelige behov.

   Bufferteorien

Ud fra bufferteorien fungerer det sociale netværk som en beskyttende faktorer for helbredet, fordi det giver en større adgang til social støtte og praktisk hjælp. Heri ligger desuden tankegangen omkring det at kunne få hjælp hvis det bliver nødvendigt, som en yderst positiv betydning for håndtering af stress og problemer(3, p. 271-272).