torsdag den 20. marts 2014

Netværksfokuseret sygepleje

Netværksfokuseret sygepleje er et nyt begreb og er en sygepleje, der arbejder med patientens sociale netværk. Det er et fænomen, som bliver brugt i patientcentreret praksis, hvor sygeplejerskerne betragter patientens sociale relationer og sociale netværk som vigtige aspekter i plejen. Netværksfokuseret sygepleje udvikles gennem sygeplejeforskning, det kan bruges til patientomsorgen og kan blive anvendt i klinisk praksis. Målet ved netværksfokuseret sygepleje er at bevare, etablere eller styrke patientens relation, gennem sit netværk. Så de igennem deres relation sikre sig et bedre sygdoms- og rehabiliteringsforløbet. Det er sygeplejerskens opgave at stille spørgsmål ang. deres sociale netværk/social støtte, så de kan hjælpe patienten med at mestre svære livssituationer.
Det er ligeledes vigtigt at de pårørende har et kendskab og bliver informeret ang. patientens sygdom, behandling og hvis der er mulige konsekvenser. Så patientens netværk og pårørende kan give den optimale støtte. Sygeplejersken kan hjælpe med at rådgive de nærmeste, hvis der er behov for råd og vejledning(7,p. 236-238,241).

Social støtte har en stor betydning, da mange forskninger har vist at mennesker med stærke relationer, har lavere morbiditet og mortalitet og har bedre mulighed for at komme sig eller overleve sygdom. Flere undersøgelser har vist, at patienter ønsker at få den følelsesmæssige støtte fra familiemedlemmerne, og informationsstøtte fra de sundhedsprofessionelle(4, p. 281-286).

For at sygeplejersken, kan støtte patienten og familien, er det vigtigt at have et kendskab til forskellige traditioner, værdier, normer osv. Så hun igennem kommunikation, kan hjælpe patienten bedst muligt. Sygeplejersken skal kunne yde mange former for social støtte, som fx følelsesmæssig-, information, og instrumentelstøtte(7, p. 245,246,248).

Formålet ved netværksfokuseret sygepleje er, at social støtte bliver nemmere når der bliver skabt et tillidsfuldt samarbejde mellem fagperson, patient og pårørende. 
Sygeplejersken kan derved vejlede ang. et glidende forløb fra sygdom tilbage til patientens habituelle tilstand. De betragter patientens sociale relationer, -netværk og -støtte som virkningsfulde faktorer, der påvirker sundhed, helbredelse og velvære(7, p. 250- 251).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar