Fredag d. 28 marts og vejledningssamtale 6 og 7

Vi startede dagen med at færdigøre fase 1, 2 og 3 i innovationsslangen. 

Da vores endelige problemstillig har ændret sig, har vi valg at ændre vores blogspotadresse, til netvaerketsbetydningforkolpatienter.blogspot.dk

Kl. 11 til 12:30 havde vi vejledningstime samt analyse af vores kommunikations video. 

Torsdag d. 27 marts

I dag begyndte vi med den nye analyse, som vi har arbejdet med hele dagen. Vi er næsten færdige med analysen, men mangler stadig nogle småting.

I morgen vil vi arbejde videre med Innovationsslangens fase 3. 

Information om indsamling af empiri fra den tværproffesionelle

Vi har valgt at interviewe Nuka Mortensen, idet hun er udannet KOL sygeplejerske og arbejder på Sundhedscentret, for at få et indblik i borgerne med KOLs rehabiliteringsproces. 

Idet vores problemstilling har ændret sig i forløbet, har vi kun udvalgt de relevante punkter som kan relateres til vores nuværende problemstilling.

I dette interview har vi brugt samme interviewform som ved borgerne. 

Informationer om indsamling af empiri fra borgerne

Vi har valgt at interviewe fem borgere fra både Sundehedscentret og Netværksgruppen, for finde borgerne med KOLs udtalte/uudtalte behov. 
I mødet med borgerne har vi præsenteret vores profession og formålet med vores tilstedeværelse. 
Vi har bevist valgt at møde vores informanter i de omgivelser de er vant til at færdes i. Dette har vi gjort for at informanterne skal føle sig så trygge og afslappet som muligt. Ved at træne, spise og de private samtaler, var vores formål at opbygge tillid samt at få et indblik i og forståelse for deres liv, til  bruge i det senere interview.
Udfra et etisk synspunkt har vi valgt at anonymisere alle interviewede borgere. Vi har givet dem nye navne og sløret ansigter på billeder og video. Yderligere har interviewede borgere underskrevet vores samtykkeerklæring.
Formålet med vores interviews er at sætte fokus på patienter med KOLs udtalte og uudtalte behov i forhold til deres pårørende.

Som interviewform har vi valgt semistruktureret interview. Dette var vi gjort for at skabe åbne rammer der tillader en to vejs kommunikation.

Grundlæggende kan man sige at denne interviewform er forudbestemt mht. formål og struktur. 

Selve spørgsmålene vi har formuleret,  fungerer i princippet som en tjekliste, der i løbet af interviewene skal sikrer at vi får indhentet  de samme informationer ud fra de emner/løse spørgsmål vi har formuleret til vores forskellige informanter, således dataerne kan kategoriseres.

Igennem vores proces har vi ændret prioriteringen af vores spørgsmål, således at spørgsmålene hænger sammen med vores problemstilling.

Selve spørgsmålene har vi formuleret ud fra en kvalitativ tankegang. Idet det har været vigtig for os at lære vores informanter at kende; naturligvis i det omfang som tiden tillader. 

Det har været meget givende at høre om hver enkelts borgers livshistorie, og om hvorledes de mestrer den hver især.

Onsdag d. 26 marts og 5. vejledningssamtale

I dag mødtes vi kl. 9, idet vi havde vejledningssamtale med Merete kl. 15.

Vi startede dagen, hvor vi slap i går ang. vores analyse som vi arbejdede med indtil vejledningen.

Merete havde tid kl. 13.30, derfor rykkede vi vejledningssamtalen frem. Under vejlednigen fandt vi ud af, at vi havde taget forkert fat på analysedelen, derfor skulle den justeres.

Efter vejledingssamtalen udarbejdede vi det nedenstående Mindmap til brug i analysen.

Tirsdag d. 25 marts

Fra morgenstunden havde vi en kort opsamling, for at vurdere hvor langt vi er.

Bagefter gik vi igang med at analysere vores indsamlede viden, til den fundene teori. Vi startede med at sidde sammen som en gruppe, men det var meget uoverskuelige at sidde 5 mennesker og analysere det samme stykke, så vi endte med at dele os op. Vi har brugt hele dagen på at analysere.

Sidst på dagen opsummerede vi dagens arbejde. 

Som udgangspunkt vil vi arbejde med analysen hele dagen i morgen til kl. 15, da vi skal mødes med Merete og have vores 5. vejledningstime. Vi har forberedt lidt spørgsmål til Merete undervej i vores arbejdsproces.

Proteiner

Proteiner er kroppens biologisk byggesten. De deltager i alle cellulær processer, og er vigtige til cellernes opbygning. Derfor er proteiner essentielle komponenter af alle levende organismer(10, p. 33).
Proteiner består af en række aminosyrer. I alt er der 20 forskellige aminosyrer hvor af de 9 er essientielle. Grunden til at de er essientielle er at de kun kan indtages gennem føden, idet kroppen ikke selv kan danne dem(10, p. 37).

Borgere med KOL er i risiko for vægttab og tab af muskelmasse. Ydermere kan dette ligge til grunde, for højre dødelighed(9, p. 100).   
Idet proteiner er med til at opbygge og reparere kroppens væv, vil behovet for protein og energi stige, i tilfælde af sygdom og stress situationer, hvor kroppen er i den katabolske fase. Der er derfor et øget behov for energi og proteiner igennem maden, for at kroppen ikke skal tager på sine egne reserver(11, p. 227-28).

Mandag d. 24 marts

Vores plan var oprindeligt at påbegynde analysen i dag, men vi vurderede at vi havde for mange løse ender fra i fredags, der var vigtige at få på plads inden vi kan påbegynde analysen.

Til i morgen har vi aftalt at få læst alt det teori vi har udarbejdet til vores blog, idet vores mål er at påbegynde analysen i morgen.

Vi har uddelegeret de forskellige arbejdsopgaver således at en gik igang med teorien bag proteiner, og vi andre har arbejdet videre med innovationsslangen.

Endvidere har vi arbejdet med opsætningen af vores blog.

Vi har forberedt spørgsmål til vores 5. vejledningssamtale med Merete på onsdag.

Psykosocial støtte

Mange af borgerne med KOL oplever psykiske problemer. Og både sygdommes symptomer og de konsekvenser sygdommen har, kan være skyld i disse problemer. Derfor bliver borgerne med KOL ved hver opfølgning, vurderet på deres psykisk reaktionsmønstre og sociale situation, så der kan gives den relevante støtte til hver enkel. 
Formålet med dette er at bryde KOL’s onde cirkel på det sociale isolation- og depressions plan og også medvirke til at sikre tilkobling til arbejdsmarkedet hvor dette er muligt. Det er vigtigt at familie og/eller tæt omgangskreds inkluderes så patienten ikke føler at han/hun står alene med problemet og derved forværre tilstanden(9, p. 120).

Billedet(5, p. 134).

KOL’s onde cirkel

Når KOL patienter er social isoleret medvirker det til udviklingen af angst og/eller depression og derved forværres sygdomsudviklingen og derved lungefunktionen, fordi angst fører til immobilisering som derefter føre til dekonditionering og derefter åndenød.

Derfor er det vigtigt at patienterne får den nødvendige psykiske og sociale støtte, ved opfølgning og kontrol på deres psykosociale situation, så en evt. forværring undgås. Ved disse kontroller vurderes sværhedsgraden af deres psykiske symptomer og derudfra vurderes hvorvidt der er behov for henvisning til psykolog, hvor psykofarmaka kan være påkrævet i behandlingen.

Ved at hjælpe KOL patienterne på det psykiske plan kan behandlingen af denne indirekte medvirke til forbedring af patienternes lungekapacitet.

Der mangler ifølge sundhedsstyrelsen stadig viden om sammenhængen mellem psykosociale forhold og evnen til at gennemføre et rygestop for KOL patienter (9, p. 121-122).

Motion

Det er vigtigt, at KOL patienter holder sig aktiv og træner deres krop. På den måde kan de forbedre deres kondition og deres musklers styrke. Med træning forbedrer de deres vejrtrækning, fordi deres lunger vil blive mindre belastede ved fysisk anstrengelse. Fysisk aktivitet er ligeledes med til at forbedre deres mentale tilstand. Derfor bør KOL patienter leve så fysisk aktivt som muligt.
I de tidlige stadier af sygdommen skal de informeres om vigtigheden af fysisk træning og motiveres til dette. Afhængig af graden af sygdommen opfordres de til at de selv dyrke motion, fx cykling, stavgang, svømning, eller de bliver henvist til et rehabiliteringsforløb i deres lokalområde.

I svære tilfælde af KOL kan patientens funktionsniveau nedsættes og patienten får en stillesiddende livsform. Mindre fysisk aktivitet medfører udvikling af muskelatrofi, der yderligere forværrer åndenøden. 
Den medicinske behandling af KOL patienter kan ikke hjælpe dem med at øge deres funktionsniveau, og de oplever åndenød ved fysisk anstrengelse. Derfor er det vigtigt, at patienten så tidligt som muligt får motion og undgår, at der opstår den onde cirkel med dårlig kondition, åndenød, angst og social isolation( 10, p. 78-79).

Lungernes anatomi

Lungerne er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (O2) fra luften og kuldioxid (CO2) fra blodet.

Hver lunge er inddelt i afsnit, højre lunge er inddelt i tre lapper, mens venstre lunge er inddelt i to lapper. Lungerne er placeret i brystet/thorax og er forbundet til thorax via pleura. Pleura hinden er elastisk og består af to lag. Det inderste lag pleura visceralis beklæder lungernes overflade mens det yderste lag pleura parietalis, sidder fast på indersiden af brystkassens væg, diaghragma og det bindevæv, som omgiver organerne i mediastinum.

Den øverste ende af hver lunge apex pulmonis, ligger på højde med første par ribben og nøglebenene, mens den nederste ende basis pulmonis, følger den nederste kant af ribbenene. 

Lungerne består af lungekapillærer og alveoler samt bronkioler, bronkier, nervevæv, lymfekar og blodkar. (2 ,p. 130-131). 

Fredag d. 21 marts

I dag har vi igen haft mandefald.

Vi lavede fra morgenstunden en liste over de ting vi mangler at færdiggøre indtil videre.

Vores plan er at vi gerne vil igang med analysen på mandag. 

I løbet af dagen har vi arbejdet med de forskellige opgaver. Men vi nåede desværre ikke at blive helt færdig, så vi har uddelegeret forskellige arbejdsopgaver til alle i gruppen hen over weekenden, så vi forhåbentlig kan komme igang med at analysere på mandag. Nogle af de ting der skal udarbejdes hen over weekenden er: teori om motion, psykosocial støtte mm.

Her er et billede af vores arbejdsliste for i dag.

Mail fra tovholderen i netværksgruppen

Interview med Ruth fra netværksgruppen:

Hvordan mærker du sygdommen KOL/ Er du påvirket af KOL?

• Det mærkede jeg ved at, jeg blev hurtigt forpustet. Også er jeg meget påvirket af KOL nu, i forhold til for 10 år siden, hvor jeg fik konstateret KOL. Jeg har fået KOL af rygning. 
• Jeg har en lungekapacitet på 24 nu.
• Bare ved at jeg spiste den her mad i dag (lille sandwich), så er jeg død træt. Jeg bruger enormt meget kræfter på at spise og tage tøj på.

Havde jeres pårørende lagt mærke til forværring i jeres vejrtrækning?

• Det har min mand – ja, han lagde mærkede til det, på samme måde som jeg mærkede det.

Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom?  

• Min mand er blevet medinddraget i hele processen. Han er meget interesseret i mit sygdoms forløb. Det jeg ikke ved om KOL, det ved han, det er jeg glad for. Informationerne har han enten fået fra sundheds-personale eller har han læst sig til det på internettet. Når min mand er på ”ferie”, så kommer min datter og passer mig, - hun er også meget inddraget i mit liv.

Har det nogen betydning for jer/gør det en forskel?

• Ja, det har en stor betydning for mig, både socialt, mentalt og fysisk. Det gør en stor forskel.
  Min mand laver det hele, for jeg kan ikke selv. Det eneste jeg kan er at tørre støv af. Jeg har lært min mand det hele dvs. bagning, madlavning mm.  

Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen?

• Jamen, det med at gør noget husligt. Det vil sige handle ind for mig (jeg har ikke selv energi og kræfter til det)

     Hvad tænker du om din sygdom i forhold til din ægtefælle?

• Jeg har lært en del om min sygdom samt hvordan jeg kan håndtere det. Fordi jeg nu bor på landet, er der meget der skal ordnes uden for. Så har jeg lært nu, hen ad vejen, at hvis der ikke bliver støvsugeret en dag eller måske to, så gør det ingenting, så lader vi skidtet ligge, da min mand jo ikke skal knokle rundt i 24 timer, for at tilfredsstille mig. 
• Jeg havde det svært i starten, fx tænkte jeg ” kan han ikke se, at der er skidt på gulvet” eller ”kom op og gør rent”.  Men nu har jeg det ok med det. Man skal være taknemlig, hvad skulle jeg jo gøre uden ham.

Hvad motiverer dig til at fortsætte med at komme i netværksgruppen?

• Det er samværet. 

• Der kommer mange og spørger omkring, hvad man gøre i det enkelte tilfælde. Så hjælper vi hinanden alle sammen på tværs.

• Det at man har den samme sygdom, samt oplever det samme - så forstår man hinanden bedre. På den måde bytter vi erfaringer med hinanden.

Har din appetit ændret sig?(tabt dig/taget på)

• Ja. Jeg spiser ikke så meget mere, fordi jeg bliver for træt. Men når jeg er her i netværksgruppen, spiser jeg mere end normalt. Når jeg er derhjemme, spiser jeg kun morgenmad. Resten af dagen ligger jeg mig på sofaen foran fjernsynet og tager slik-skålen frem. Det gør jeg fordi jeg bliver for træt af at spise større måltider. 
• Jeg vil heller undlade at spise end at blive træt. Jeg har tabt mig, men i det sidste har jeg taget på, fordi jeg kun spiser slik.

                                  

Opsummering

Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Kost
-Social samvær ved spisning

Information
- Glad for at hende og hendes ægtefælle begge har fået informationer omkring sygdommen

Praktisk hjælp
- Husligt arbejde og at handle ind, "det med at gør noget husligt. Det vil sige handle ind for mig (jeg har ikke selv energi og kræfter til det)"

Interview med Børge fra netværksgruppen

Hvor hårdt ramt af er du af KOL ?

• Det er lidt forskelligt, når jeg bliver målt til den test hvert halve år, ude på sygehuset. Men jeg har ca. omkring 45-50 % lungekapasitet tilbage. Jeg har haft KOL i 7 år. Jeg er 63 år. Jeg har gået nede i sundhedscentret i snart 3 år nu, efter KOL-kurset forsatte jeg nede i sundhedscentret.  

Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom?

• Ja, vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, men vi dyrker ikke motion sammen. Jeg har jo også en dårlig ryg.

Har det nogen betydning/gør det en forskel for dig?

• Ja, hun er rigtig god til at hjælpe mig. Fordi det er ikke altid at jeg lige kan følge helt med. Men mit KOL er værst efter jeg har spist og hvis jeg bukker mig for meget ned. Så klemmer jeg for meget på lungerne.  

Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen?

• Ja, vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, hun er rigtig god til at hjælpe mig.

Hvad tænker du om din sygdom i forhold til din ægtefælle?

• Det ved jeg sådan ikke rigtig helt. Jeg ved at hun acceptere det, hun har også været med oppe i sundhedscenteret hvor vores pårørende måtte komme med, der fik de pårørende et sugerør i munden, også skulle de lave motion sammen med os. Så hun ved altså nok hvordan det er.

Hvad motiverer dig til at fortsætte med at komme i netværksgruppen?

• Det er fordi jeg synes det er skægt at være sammen med andre og snakke om andet end bare sygdom. Man ved lige nøjagtigt hvordan de andre har det, og man har forståelse for hinanden hvis man har brug for at side ned eller hoster. 

Når du har åndenød, hvad gør dig mest bekymret/ked af det i din dagligdag i forhold til det?

• Jamen, jeg syns ikke rigtig at der er noget som gør mig bekymret, fordi jeg ligesom ved hvad det er når jeg får åndenød, så jeg stopper bare med at lave noget, indtil jeg får pusten igen. Men det er stadig vigtigt at jeg presser mig selv lidt, uden det bliver for meget. Det er lige med at finde balancen. Nogen gange kan man godt blive lidt bekymret når man ser nogle af de andre KOL patienter heroppe, og derved komme til at tænke over, hvornår det måske er min tur, til at blive så dårlig som nogen af dem er. (Men det kan også godt være med til at motivere mig)Fx hvis der er fugtigt/klamt vejr så har mit KOL det værst, også kan man godt komme til at tænke over det. Men jeg cykler jo hver dag og er nede i sundhedscentret en gang hver uge. 

Hvilken form for vejledning har du modtaget i forhold til netværks-gruppen?

• Det var nede på sundhedscentret, da tovholderen kom ned og fortale om netværksgruppen. Jeg har være her i ca. 2-3 år

Opsummering

Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Erkendelse/accept af sygdom:

-"Jeg ved at hun acceptere det, hun har også været med oppe i sundhedscenteret"

Praktisk hjælp:
-"vi arbejder meget sammen i haven og går tit nogle ture sammen om eftermiddagen, hun er rigtig god til at hjælpe mig"

Interview med Keld fra netværksgruppen

Hvordan mærker du sygdommen KOL/ Er du påvirket af KOL?

• Fik konstateret KOL for 8-10 år siden
• Træner på motionscykel derhjemme
• Keld fortæller at han er nød til at indrette sig efter sygdommen KOL, og der er nogen ting han ikke kan lave.

• Har haft svært ved at accepterer at han er syg men det er blevet bedre, er begyndt at tænke mere positivt. Det tager hårdt på kræfterne ofte at have høj feber og dermed blive indlagt.

• Meget positivt at have sit hus og have.

• Kelds lungekapacitet er nu en trejdedel af hvad den har været, og dette er 32. 

Havde jeres pårørende lagt mærke til forværring i jeres vejrtrækning?

• Har en samboende, nej havde ikke tænke på det inden og det havde han heller ikke selv, det kom meget bag på ham.

Hvorledes er jeres ægtefæller/familie medinddraget i jeres KOL sygdom?  

• Føler sig meget priviligeret, søn i Nibe der er rigtig flink til at komme på besøg hvis der er noget og kommer rigtig gerne. Sønnen hjælper både med praktisk ting men også hvis der er noget der er svært og han har brug for en snak.

• Taler med venner om sin sygdom, men det har taget lang tid inden han fik modet til det.

• Har ikke en stor omgangskreds efter han er blevet skilt, valgte derefter at finde nye venner.

Har det nogen betydning for jer/gør det en forskel?

• Ja det gør det, det er han glad for.

• Hans bror kommer også forbi og snakker

Hvordan kan din pårørende bedst hjælpe dig i dagligdagen?

• Meget til praktisk opgaver- oprydning udenfor i haven. 

Oplever du forbedringer i forhold til din livskvalitet. (Eks. sundhedscenter, handle, trapper)?

• Det kommer lige så stille

• De er sammen hver onsdag, og det er en styrke at være sammen med andre KOL pt, men i netværksgruppen føler Keld ikke at de taler så meget om sygdommen KOL, det ville han ønske var anderledes. Det ville være rart hvis man snakkede mere åbent omkring det, evt. i mindre grupper. Dette ville give Keld den følelse/viden at der også er andre i samme båd, og det ikke er unormalt sådan han kan have det til tider.

• Det er ikke sygdommen der er i fokus i netværksgruppen i den daglige snak mellem borgerne.

Hvad motiverer dig til at fortsætte med at komme i netværksgruppen?

•  Han kommer bare, det er blevet en selvfølge

•  Rart at komme hjemmefra

Opsummering

Gennem dette interview fandt vi frem til følgende hovedtemaer; 

Socialt samvær:
- Han føler sig meget priviligeret, da han har en søn og bror der støtter ham i dagligdagen og i svære situationer.

Praktisk hjælp:
- "Meget til praktisk opgaver- oprydning udenfor i haven"

Besøg i netværksgruppen

I netværks gruppen havde de udover besøg af os 4, besøg af en fysioterapeut.

Vi lagde ud med en "stoledans" og efterfølgende var der træning af hele kroppen og afslutningsvis fik vi elastikker til træning  af overkroppen.

Dernæst var der hyggelig fællesspisning, hvor vi fik mulighed for at tale uformelt med netværks gruppens borger og efterfølgende lavede vi interview med Knud, Børge og Ruth.

Afslutningsvis lavede vi interview med netværks tovholderen ud fra de spørgsmål vi havde udarbejdet til ham.

Desværre fik vi ikke helt det udbytte vi havde håbet på, idet vi havde baseret vores spørgsmål til netværks tovholderen ud fra den vinkel at han kunne give os et overordnet billede af bl.a. netværket betydning for KOL patienter, generelle fællestræk for borger med KOL samt tiltag til netværks gruppen.

Vi fik en del folder med hjem af fysioterapeuten, hvor der er mange ideer til hvordan borgerne kan holde sig aktiv i deres hverdag samt hvordan man kommer op fra gulvet hvis man falder o.s.v. 

 

Her er en lille video, over nogle af de ting som vi lavede sammen med netværks gruppen:

Netværksfokuseret sygepleje

Netværksfokuseret sygepleje er et nyt begreb og er en sygepleje, der arbejder med patientens sociale netværk. Det er et fænomen, som bliver brugt i patientcentreret praksis, hvor sygeplejerskerne betragter patientens sociale relationer og sociale netværk som vigtige aspekter i plejen. Netværksfokuseret sygepleje udvikles gennem sygeplejeforskning, det kan bruges til patientomsorgen og kan blive anvendt i klinisk praksis. Målet ved netværksfokuseret sygepleje er at bevare, etablere eller styrke patientens relation, gennem sit netværk. Så de igennem deres relation sikre sig et bedre sygdoms- og rehabiliteringsforløbet. Det er sygeplejerskens opgave at stille spørgsmål ang. deres sociale netværk/social støtte, så de kan hjælpe patienten med at mestre svære livssituationer.

Det er ligeledes vigtigt at de pårørende har et kendskab og bliver informeret ang. patientens sygdom, behandling og hvis der er mulige konsekvenser. Så patientens netværk og pårørende kan give den optimale støtte. Sygeplejersken kan hjælpe med at rådgive de nærmeste, hvis der er behov for råd og vejledning(7,p. 236-238,241).

Social støtte har en stor betydning, da mange forskninger har vist at mennesker med stærke relationer, har lavere morbiditet og mortalitet og har bedre mulighed for at komme sig eller overleve sygdom. Flere undersøgelser har vist, at patienter ønsker at få den følelsesmæssige støtte fra familiemedlemmerne, og informationsstøtte fra de sundhedsprofessionelle(4, p. 281-286).

For at sygeplejersken, kan støtte patienten og familien, er det vigtigt at have et kendskab til forskellige traditioner, værdier, normer osv. Så hun igennem kommunikation, kan hjælpe patienten bedst muligt. Sygeplejersken skal kunne yde mange former for social støtte, som fx følelsesmæssig-, information, og instrumentelstøtte(7, p. 245,246,248).

Formålet ved netværksfokuseret sygepleje er, at social støtte bliver nemmere når der bliver skabt et tillidsfuldt samarbejde mellem fagperson, patient og pårørende. 
Sygeplejersken kan derved vejlede ang. et glidende forløb fra sygdom tilbage til patientens habituelle tilstand. De betragter patientens sociale relationer, -netværk og -støtte som virkningsfulde faktorer, der påvirker sundhed, helbredelse og velvære(7, p. 250- 251).

Netværk og sundhed

Netværket har ikke kun betydning for ens sociale liv, identitet, og udvikling. Flere undersøgelser bekræfter at der er en statistisk sammenhæng mellem netværket og sundhed.

Der er specifikt undersøgt sammenhængen mellem netværket og dødelighed, hvori der er påvist at dødeligheden er markant større blandt personer med et svagt netværk kontra personer der har fået opbygget et stærkt netværk. Det samme gør sig gældende, når der tages højre for ryge- og alkoholvaner samt alder.

Det undersøgelsen overordnet konkluderer er, at dårligt socialt netværk disponerer til en risiko for ringere sundhed. Udover at denne befolkningsgruppe generelt set har en forhøjet dødelighed, så bliver de ligeledes lettere syge, idet de yderligere har en højere forekomst af somatiske såvel som psykiske sygdomme.

Men undersøgelsen beskriver samtidigt at man ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem mange sociale relationer og fraværd af sygdom, idet ikke alle netværksrelationer er positive.

Dette betyder dermed at nogle relationer kan være sygdomsfremmende, idet de indeholder så store belastninger for den enkelte at dette kan påvirke psykisk såvel som fysisk. Et klassisk eksempel på dette er vold i parforhold, venner eller families forventning til det enkelte menneske er større end han/hun kan opfylde. Et sidste eksempel kan være at ens familie ikke kan accepterer en livsstil der er markant afvigende fra deres egen. 

Men samtidigt er en belastning i relationen ikke altid negativ. Dette skal især ses i forhold til et sygt familiemedlem, idet der samtidigt kan være kærlige følelser imellem parterne, og forholdet kan derved være givende, selv for den ikke syge(3, p. 270-271).

Sygdoms betydning for netværket

Den enkelte persons helbred kan have stor påvirkning på ens netværk, specielt på størrelse og indhold. 
Sygdom kan både give en styrkelse af relationer, når netværket træder til med støtte og omsorg. Men især ved kronisk sygdom opstår der hurtigt en ubalance, idet den kronisk syge ofte har større behov for hjælp end vedkommende kan være i stand til at give igen. Dette vil derfor medfører en ubalance i forholdet, netop fordi interaktion og gensidigheden parterne imellem påvirkes. Dette kan få den betydning at den kronisk syges netværk bruges op, og jo mindre ens netværk er, desto hurtigere opbruges det. Typisk vil man se at det er familie og de nærmeste venner der trækker sig til sidst. I denne sammenhæng vil det især være kvinderne til den syge der er i risikogruppe for selv at blive udbrændte og syge, idet de som oftest har ansvaret for familiens omsorgsopgaver(3, p. 270).

Teorier om netværk og sundhed

Forfatteren til "levevilkår, livsformer og livsstil", Tove Rasmussen giver i litteraturen "Samfund og kultur" en række forklaringer på hvordan de sociale relationer påvirker helbredet og kroppens biologiske system gennem teorien om den direkte effekt og bufferteorien.
   Den direkte effekt

Ifølge teorien om den direkte effekt bliver sundheden fremmet gennem det sociale netværk, idet selve netværket fremmer den sociale integration.  Først og fremmest påvirker samværet med andre mennesker vores vaner, idet et bredt netværk giver adgang til viden om fx sund levevis, yderligere tilfredsstilles det basale menneskelige behov.

   Bufferteorien

Ud fra bufferteorien fungerer det sociale netværk som en beskyttende faktorer for helbredet, fordi det giver en større adgang til social støtte og praktisk hjælp. Heri ligger desuden tankegangen omkring det at kunne få hjælp hvis det bliver nødvendigt, som en yderst positiv betydning for håndtering af stress og problemer(3, p. 271-272).

Torsdag d. 20 marts og 4. vejledningssamtale med Merete

Idag torsdag har vi først på dagen haft vejledning med Merete, hvor vi har fået svar på nogle af de spørgsmål vi havde udarbejdet onsdag.

Vi har udarbejdet teorien om "Netværk og sundhed" samt "Netværksfokuserede sygepleje". Endvidere har vi fået renskrevet hele interviewet med Nuka.

Efter middag har vi en aftale om at besøge netværksgruppen.

Vores besøg i forsamlingshuset i Hjørring med netværksgruppen har vi valgt at beskrive under "Besøg i netværksgruppen".

De konduktive luftveje

Idet årsagen til KOL i langt de fleste tilfælde er tobaksrygning ca. 85-90%(9, p. 9), har dette medført en nedsat ciliefunktion.

Cilierne er meget tynde, lange og bevægelige udløbere fra cellemembranen. Oven på cilierne ligger et lag af slim fra bægercellerne. Slimet bevæger sig ved at cilierne bevæger sig, og derved bliver det langsomt skubbet hen over overfladen af luftvejen. Fra lungerne vil ciliebevægelserne føre slimlaget op, og fra næsehulen bagud, mod svælget, hvor slimen med de opfangede partikler synkes. I mavesækken bliver mikroorganismerne dræbt (2, p. 137).